Co-produktion
Teatret Værk og Det Olske Orkester

Manuskript og instruktion
Lotte Faarup

Medvirkende
Annemarie Jeppesen
Bjarne Kalhøj
Øyvind Kirchhoff

Scenografi og dukker
Rolf Søborg Hansen

Kostumer
Camilla Lind

Musik
Torben Snekkestad

Lys
Raphael Solholm Frisenvænge

Teknik og afvikling
James Kjølsen

PR
Jon Auring Grimm

Praktikant
Lærke Mejlgaard

Scenografiværksted
Jon Gelting

Projektleder
Charlotte Rindom


PREMIERE
15. september på Horsens Børneteaterfestival
Billetter her

SPILLEPERIODE
20. - 29. september på Teater Zebu, København
Billetter her
eller hos Teater Zebu tlf. 71 99 88 77



Pris
20.000 kr.
Forestillingen er under Garantiordningen

Pris for skoleforestillinger
12.000 kr / max. 80 tilskuere

Turnéperiode
November 2017

Varighed
ca. 75 minutter

Spillelokalets mål inkl. publikum
Min. 9,5 m bredt (gerne 10 m), 18 m langt og 4 m fri loftshøjde
Lokalet skal kunne mørklægges

Strøm
380 V, 3 X 16 A, samt stik m. 220 V

Forestillingen er støttet af:
Statens Kunstråds Projektstøtteudvalg for Scenekunst
Statens Kunstråds Projektstøtteudvalg for musik Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Foreningen af Danske Sceneinstruktører






Ræven går derude
Ræven går derude - en grum og respektløs dukketeaterkomedie
Ræven går derude er en familieforestilling, der handler om Ræven, der altid narrer de andre dyr og udstiller deres hykleriske adfærd. Med en ny-skrevet tekst af Lotte Faarup, sættes Ræven i scene som fysisk, groft, kitschet og respektløst dukketeater.

Historien
I middelalderen udviklede fablerne om ræven sig til en skjult social kritik af de herskende klasser og latterliggørelse af præstevældet. Men ræven er ikke nødvendigvis nogen helt af den grund. Han er snu, ond, fuld af seksuel lyst og rå sult. Han spiller de svage ud mod hinanden, han tækkes magten for selv at få del i den og ejer ikke empati over for de dyr, han slår halvt og helt ihjel. Kun over for sin egen familie skifter han fuldstændig karakter og bliver pludselig sårbar og fuld af kærlig omsorg.
Dette paradoks, denne interessante og dog så ukorrekte figur, mødes i vores dramatisering med en broget forsamling af andre dyr. Ingen af disse figurer kan trumfe ræven; han forfører dem, udstiller deres fejl, udnytter deres svagheder og slår dem ihjel om nødvendigt uden skygge af tvivl eller anger. Det er en politisk og absurd komedie med en charmerende og dejlig ukorrekt hovedperson, jo vist - men også en figur med en dobbelt natur, der leder tankerne hen på jungleloven i skolegården.


Formen og holdet
Den scenografi ske ramme er en manege langt ude i skoven - og stykket udføres i en spilleform, hvor skuespillere fører dukker, hvor dukker fører skuespillere, og hvor skuespillere fører skuespillere - altså en leg med afklædning af teatres fiktion og et fokus på spillet-i-spillet.


Manuskriptet er baseret på den franske "ræveroman" Roman de Renard, den danske En Ræffue Bog fra 1555. Danmarks bedste dukkemager Rolf Søborg Hansen kreerer dukkerne og Torben Snekkestad komponerer ny musik.
Særarrangementer efter forestillingen på Zebu:
Miniworkshop med fokus på mobning/sociale dynamikker

Mandag d. 25.09. kl. 12 og tirsdag d. 26.09. kl. 10

på Zebu, Øresundsvej 4-6, København

ved Nanna Cecilie Bang

Skuespiller Nanna Bang, der blandt andet vandt en Reumert for Folkeskolereformen, laver spændende og sjove dramaøvelser, hvor man leger med sociale dynamikker og magtbalancen i klassen. Efter stykket vil Nanna introducere børnene for forskellige teknikker, statusøvelser og improvisationslege. Ved at få mulighed for at sætte sig selv i andres sted og indtage forskellige magtpositioner, kan eleverne lege med deres egen status og den indbyrdes dynamik i klassen, i samfundet, i skolegården og i storpolitikken.Arrangementet ligger i forlængelse af forestillingen "Ræven går derude".

Køb billet her


eller på telefon 71 99 88 77
FAKE NEWS & FOLKEFORFØRELSE
Historien om den gang Jorden blev invaderet fra Mars

Torsdag d. 21.09. kl. 19 og torsdag d. 28.09. kl. 19

ved Rasmus Ugilt

"Ræven går derude" kredser om hvorledes information, manipulation og lusk er aktive våben i kampen om magten. I dag ser vi klare eksempler på hvorledes fake news er et politisk middel når folket skal forføres. Radiovært og filosof fra Center for Vild Analyse, Rasmus Ugilt, dykker ned i et klassisk eksempel på denne problematik og drager paralleller frem til i dag med hints til forestillingen.

I 1938 lavede Orson Wells et radiodrama med udgangspunkt i bogen Klodernes Kamp, som H. G. Wells udgav i 1898. Radiodramaet var lavet så realistisk, at flere lyttere troede, at det virkelig var rigtigt, at Jorden blev invaderet af rumvæsner. Flere mennesker fortalte endda om, hvordan de selv havde oplevet den invasion, som altså blot var en fiktiv fortælling i radioen. De havde "hørt" rumskibene lande, og de kunne lugte "gassen," som marsmændene ifølge dramaet angreb med.

Historien om Klodernes Kamp er værd at huske på i dag af mindst to grunde. For det første siger den noget om, i hvor høj grad vores virkelighed kan påvirkes af det, som vi hører fra dem, vi tillægger autoritet. Den verden vi ser kan bogstaveligt talt ændres af noget, vi hører i radioen. For det andet minder den os om, at fænomener som "fake news" og "folkeforførelse" på ingen måde er nye. Selv om mange i dag taler om farerne ved det, de kalder det post-faktuelle samfund, så er det værd at huske på, at vi aldrig har levet i et faktuelt samfund, hvor alt der blev sagt i medierne var til at stole på, og hvor politikere kun talte sandhed.

Arrangementet ligger i forlængelse af forestillingen "Ræven går derude" og henvender sig til såvel børn som voksne.


Køb billet her


eller på telefon 71 99 88 77