- en teaterforestilling for alle mennesker fra 4 år og op.

En lille mand med en meget beskyttet barndom i bagagen, møder en dag en arkitekt og en atlet, hvis største drøm handler om at konstruere en vippe og springe ud fra den. Helt ufrivilligt involveres manden i deres projekter og står inden længe foran sit livs spring.
Men for at vove springet, må han i kontakt med mørke drifter og dybe længsler hos sig selv, som han ikke anede eksisterede.
"Det store spring" er en eksistentiel historie om en mands angst og lyst til at springe ud i livet, skabt i en poetisk, fysisk og nonverbal stil, med udgangspunkt i klovnens univers.




Det store spring
Nu
Er nu
Er nu nu nu nu ….
NU!
Springer jeg
NU er jeg
I luften
Holder ikke fast i noget
Har ikke ramt noget
Kun nu
Er jeg
I øjeblikket
Det her er livet
Hele livet
Og et sekund


Det store spring
Medvirkende: Øyvind Kirchhoff, Marc van der Velden, Lotte Faarup
Instruktion
: Lotte Faarup Scenografi og musik: Claus Helbo
Værksted
: Poul Jepsen Kostumer: Elsebeth Hede  Lyd: Aske Høeg

Aldersgruppe   Mennesker fra 4 år og op
Max. antal publikum
   80
Pris
   10.000 kr. incl. moms
Sprog
   Sort tale
Spilleareal inkl. pub.
   11 m dyb, 8 m bred, 3½ m høj.
Tekniske krav
   380 V
Mørklægning
   Kræves
Varighed
   50 min.
Opstillingstid
   2 timer
Nedtagning
   1 time
Publikumsopbygning
   Medbringes af teatret

Booking
   Tlf: +45 21 46 86 08, lotte@slotsherren.dk



Sagt og skrevet om forestillingen:

"… Marc van der Velden er knuselskelig som den lille blå mand… klokkeklar genkendelse i poetiske klæder. Fascinerende og fint udfordrende scenesprog … et scenesprog hvis styrke er det universelle, kropsligheden og poesien, og som også som sin medspiller har en meget stor skrøbelighed."
(Børneteateravisen, marts 2011)

"Det er en forestilling, som berørte mig dybt, fordi den er generøs, humoristisk og kærlig. Kraftfuld og samtidig poetisk. Den dikterer ikke mine følelser, men åbner for det, som rører sig dybt inde i mig: Den indre dialog mellem at turde og ikke turde - både det store og de mindre spring. I livet."
(Jane Rasch, dramaturg, Dramatiker Væksthuset.)


"Forestillingen "Det store spring" rammer lige ned i lattermusklerne og grædemusklerne. Den formår at omsætte noget psykologisk meget vigtigt, noget vi alle har været i gennem og hele tiden er vidne til på en vedkommende måde som aktiverer alle følelser. Lidt ligesom, når jeg skal prøve at omsætte psykologisk teori til pædagogisk praksis… Jeg synes det er genialt."
(Mette Benkjær, børnepsykolog)


Forestillingsanalyse -
læs her